INTRODUKTION
Ilderen er en meget gammel art. Den tilhører mårfamilien ( Mustildidae ) Til denne familie hører væsel, minken, stinkdyret, odderen og grævlingen. Ilderen forekommer som vild i både Nordamerika og i Europa. Ilderen har tjent mennesket i årtier.Der findes optegnelser helt tilbage til 1500 - tallet om ilderen som slange - dræbere. Langt ind i 1900 - tallet blev ilderen brugt som rotte - og musejægere. I England blev ilderen brugt til kaninjagt, her var det den hvide ilder der blev brugt og den bruges endda i dag til formålet. Det som kendetegner ilderen er dens karakteristiske ansigtsmaske, de korte ben og den lange krop. Ilderens vægt ligger mellem 600 - 2.500g. Hannen er næsten dobbelt så stor som hunnen. Ildere bliveri gennemsnit 5 -6 år.Ilderen forekommer i flere variationer, korthåret og angora. Der findes også mange farvevarianter, standard ( sort / hvid / grå) pastel, silver , hvid ( den hvide bliver af mange omtalt som fritten ).
FODRING AF ILDEREN
Ildere er kødædere. De vilde ildere er dygtige jægere og kendte for og fange kaniner, harer , rotter, mus, slanger og orme. De tager også fugle, og fugleæg som nok er favoritten. Ilderen har en kort tarm, dette gør den ikke tåler fiberrig kost. Ilderens nærings - behov ligner kattens og fungerer fint med killingefoder. En ilders foder bør indeholde 30 -35% animalsk protein, 20 -25 % animalsk fedt, max 2 - 2,5 % fibre og max 9 % aske. Så det bedste råd er og købe kvalitetsfoder hos din dyrelæge eller hos din lokale dyrehandler.
OVERVEJELSER FØR ANSKAFFELSE AF ILDER :
Det kan betale sig og give sig god tid før anskaffelsen af ilder. Vælg altid og køb din ilder hos en seriøs opdrætter.. Man skal overveje hvilken ilder man skal købe - skal det være en han eller en hun . Størelsen på hunnen ligger på 600 -1.200g. Hannen på 1,200 - 2.500g. Temperementet mellem kønnene er ikke så stor, men hannen er gennemgående roligere og mere kælen, men der er selvfølgelig ingen regler uden undtagelser.
ILDEREN ER IKKE ET BUR DYR :
Den er meget aktiv og har brug for masser af motion. Ilderen er et meget nysgerigt og aktivt dyr, der kræver en hel del tid og passe, specielt i alderen 3 -6 måneder, hvor den opfører sig som en urergerlig teenager. Selvom du har din ilder i et stort bur eller et voliere, vil den have brug for og komme ud og opleve nye ting. Den skal f.eks tit have løbeture, leges med eller have mulighed for selv og gå på opdagelse. Man kan evt . gå tur med ilderen i sele, da ilderen har en nysgerig natur, og gerne vil undersøge sine omgivelser og der er næsten ikke noget bedre end at få lov til og grave et lille hul eller to i et bed. Ilderen er dog ikke aktiv hele tiden, den sover næsten lige så meget som en kat.
ILDERE OG ANDRE KÆLEDYR :
Katte og hunde kan normalt godt lære at gå sammen, men det kan tage tid før de vender sig til hinanden.
IlLDERE OG BØRN
De fleste ildere kan godt lide børn og accepterer dem. Findes der meget små børn i familien bør man dog overveje, om det ikke er bedre at vente et par år med anskaffelse af ilder, både for ilderens og børnenes skyld.
BUR / TILBEHØR:
Skal være min H.90x B 60 x L 60 cm.
Tissebakke med høje kanter.
Mad - og vandskåle, de skal være tunge eller ophængte.
Soveting som tæpper, hængekøjer, kattehuler, kasser, håndklæder , hættebluser , og andre ting, kun fantasien kender grænser.
SIKRING AF HJEMMET
Som tidligere nævnt er ilderen meget nysgerrig og meget opfindsom hvis den har fundet noget der kunne være interesant at slå klørene i. ( SE ILDERENES LOVE ) længere nede på min side. Stil derfor potteplanter uden for rækkevide ( ildere elsker at grave og mange stueplanter er giftige ). Bogreoler skal sikres både imod klatring og nedrivning af bøger og andre ting. Huller skal afdækkes ( vær specielt opmærksom på køkkenskabe / sokler ) hvis deres hovede kan komme igennem, er der risiko for at den kan sidde fast og det kan medføre døden. Alt hvad der kan væltes bliver væltet, ilderen er ikke så graciøse som en kat, selv om de selv tror de er det. Undgå at stille spiselige ting frem, hvor ilderen kan nå det. Ilderen spiser hvad som helst, også selv om de ikke kan tåle det.
Ilderen kommer oprindeligt fra............
Ilderen er det pelsdyr. som menneskene i længst tid har haft nytte af. Den er således omtalt allerede 400 år f.Kr. Dette skyldes ikke, at ilderen blev holdt for pelsens skyld, men at den blev brugt som en slags jagthund for at jage kaniner samt til udryddelse af rotter.
Den oprindelige vilde type af ildere blev på engelsk kaldt polecat (polkat) eller europæisk polkat. Navnet ilder blev brugt i forbindelse med domesticeringen. Navnet Fitch er den engelske betegnelse på ilderskind, men er også nogle gange anvendt om dyret. Navnet frett eller fritte er brugt om den albinotiske form, tildels af ilder. På engelsk ferret. Det Latinske navn Mustela putorius, blev givet af Linnaeus i 1758 Den domesticerede ilder blev nogle gange omtalt som en egen art eller race. Mustela putorius furo. Den har imiddertid vist sig at det kun drejer sig om to former af samme art. De parrer sig med hinanden og producerer fertille hvalpe. .
Oprindeligt kommer ilderen fra Nordvestafrika og Spanien og har dels ved naturlig og dels ved menneskelig hjælp spredt sig nord over i Europa. Den vilde ilder er nu spredt over hele Europa og sandsynligtis også i Sovjetunionen. Den fortrækker fugtigt og skovklædt lavland. I slutningen af 1800-tallet blev ilderene eksporteret fra England. til New Zealand for at holde kaninpopulationen i vild tilstand, men er senere også blevet opdrættet i fangeskab. Med henblik på jagt blev der for lang tid tilbage også eksporteret ilder til U.S.A. (Gorham,1985). I dag finder vi også ilder i Argentina. Den stammer sandsynligvis fra Spanien. Veletablerede kolonier af vild ilder er også fundet på små øer udenfor England.
Ilder
Dansk navn: Ilder
Latinsk navn: Mustela furo
Hvad er en ilder?
Ilderen er et rovdyr og hører til familien Mustelidae. Der findes mange forskellige pelstyper, men standard er som oftest den, som man finder til salg. På hver side af endetarmen sidder analkirtlerne, som kan udskille et ildelugtende sekret, hvis ilderen føler sig truet eller bliver bange.
Hvad skal din ilder have at spise?
Et fuldfoderprodukt specielt udviklet til ildere er det bedste, da det indeholder alle vitaminer/mineraler i den rigtige mængde. Som supplement kan man give den et æg om ugen, kallun eller lever fra kalv, lam eller høns. Da ilderen er et rovdyr, er dens fordøjelsessystem ikke egnet til store mængder fibre. Begræns
derfor indtagelsen af frugt og grøntsager.
Hvordan skal din ilder bo?
Specielle ilderbure er som regel høje og med flere etager, da ilderen elsker at kravle. I bunden af buret sættes en toiletbakke med kattegrus eller miljøstrø. Ilderen er legesyg og elsker at vælte rundt med vand og madskål. Derfor er det praktisk med en plastikfoderautomat, der kan hænge på buret og en drikkeflaske. I buret kan du lægges et tæppe eller håndklæde, som ilderen kan putte sig i. De fleste ildere er vilde med en hængekøje, tuberør, sovepose el.lign. i buret.
Hvordan skal du løfte og holde din ilder?
Tag ilderen stille og roligt op med begge hænder mens du snakker roligt til den. Undgå pludselige bevægelser. Hvis du pludselig løfter den op, når den sover, kan den finde på at bide.
Hvordan skal du pleje din ilder?
Rens ilderens ører med ørerens 1-2 gange ugentligt. Kig jævnligt ørerne efter for mider. Hvis du ikke ønsker at avle med din ilder, skal hunnen steriliseres af en dyrlæge, når hun kommer i løbetid første gang i ½-1 årsalderen. I stedet for sterilisation kan dyrlægen give hende en indsprøjtning med hormonet HCG, hvilket får hende ud af løbetid efter et par uger. Indsprøjtningen skal gives hver gang hun er i løbetid. Ilderen er mere krævende end de fleste andre kæledyr. Opdragelse er nødvendigt for at få det optimale ud af din ilder. Det er en god idé at vaccinere mod hundesyge én gang årligt. Køb en fagbog om ildere så du kender til sygdomssymptomer, adfærd, ernæring m.v.
Fakta om ilderen
Ilderens anatomi og fysiologi adskiller sig ikke væsentligt fra andre rovdyr, der er dog nogle enkelte forskelle.
Fuldvoksne hanner måler ca 40 cm og vejer mellem 1,0 -2,8 kg, tæverne er noget mindre ca 35 cm. og vejer mellem 0,6-1,5 kg ilderen kan svinge op til 30-40 % i vægt afhængig af årstid, største vægt findes i vinterhalvåret.
Ilderen har dårligt udviklede svedkirtler hvilket gør, at de nemt får hedeslag såfremt temperaturen overstiger + 30 grader
Synet er ikke specielt veludviklet hos ilderen, hvorimod den har en skarp hørelse, lugte- og følesans.
Mandlerne er meget prominente hos ilderen, ligesom lungerne er store i forhold til kropsstørelse. Det samme gælder milten, milten opfattes nemt som forstøret pga. dens normalstørelse 5 x 2 x 1 cm størelsen kan variere ift. helbredstilstand, alder og størelsen på ilderen. Leveren er også relativ stor når man tager dyrets størelse i betraktning. Nyrenes størelse er ca. 2,5 x 1 x 1 cm. Binyrene er ovale, den højre er støre end den venstre
Ilderen har kun 3 kindtænder. Mælketænderne kommer frem når ilderen er omkring 20-28 dage gammel i alt 30 stk. De blivende tænder begynder at vise sig efter 50-74 dagene. Det blivende tandsæt består af 34 tænder. Det er ikke udsædvanligt at ilderen i sit tandskift i en periode har dobbelt tandsæt
Ilderens syn :
Ilderens øje - kort beskrevet
Når en ilder fødes er øjenstørelsen kun 25 % af en voksenilderrs øjne. Når de omkring dag 30 - 38 begynder at åbne øjnene, er størelsens omkring 60 % af den voksne ilders øjne. først når hvalpen når en alder af ca. 3 måneder har øjnene fuld størelse.
Ilderens øje bliver beskyttet af deres øjenbryn, som består af nogle lange hår over øjet. De har små øjenvipper som også beskytter øjet. I kanterne af øjet er det beskyttet af en membran, som udgør et indvendigt øjenlåg. Det udvendige øjenlåg dækker den hvide del af øjet, og derfor ser vi kun irissen og pupillen. Disse to er svære at se forskel på, da de ofte er næsten samme farve. Hvis du holder ilderen frem i lyset, kan det være muligt at skælne mellem pupil og iris.
Irissen kan have forskellige farve. Ved vildtfarvede ildere er irissen oftest mørkebrun /sort. Andre farver kan være blå, burgunder eller røde. Det er kun albino ilderen der har røde øjne. Øjnene er ikke i sig selv røde men gennemsigtige, da albinoen ikke har noget farvepigment. Den røde farve skyldes blod, som cirkulerer gennem irissen.
Burgunderfarven opstår gennem en blanding af brun og gennemsigtig iris. Det vil sige ilderen kun besidder få farvepigmenter - den brune/mørke farve - og derfor ses den røde farve fra blodet også.
Ilderen ser på samme måde som et menneske. Retina/nethinden modtager informationer om de ting vi ser. Nethinden er det inderste lag i øjet med synsceller, hvor fortoreceptorerne, stavceller og tapceller modtager impulser af lys og farver. Via synsnerven sendes der elektriske signaler til hjernen, hvor disse omdannes i billeder. Stavceller har betydning for at se bevægelse og fungerer bedst ved lav belysning. Alle pattedyr, inklussiv mennesket, har flere stave end tappe.
Tapceller har betydning for syntet ved dagslys og kan registrere forskellige farver. Ilderens binokulære syn er ikke så godt som menneskets. det binokulære syn , hvor et objektiv kan ses tredimensionelt, opnåes hvor synsfeltet i de 2 øjne overlapper hinanden. Jeg har ikke kunnet finde grader på ilderens binokulære syn, men kan da oplyse at mennesket har et binorkulært syn på 120 grader. Hunde og katte har et binokulært syn på 85 grader og hesten har et binorkulært syn på 65 grader. Naturen er således indrettet at rovdyr har et bedre binorkulært syn end byttedyr. Det gør det nemmere for rovdyret af fokusere på sit bytte og nemmere for byttedyret at opdage rovdyret i tide. Undersøgelser af domesticerede ilderes øjne har dog påvist, at den domesticerede ilderes øjne gennem mange års evolution har flyttet sig i kraniet. Deres øjne er knap så yderligt placeret som man f.eks ser hos steppeilderen, den europæiske ilder eller den amerikanske sortfodede ilder. Jeg skal lige pointere, at jeg ikke har kunnet finde belæg for denne undersøgelse, men har læst adskellige artikler som refererer til undersøgelsen.
Ilderen har i modsætning til mennesket, et lysende tapet ( tapetum lucidum ) i deres nethinde, som reflekterer lyset tilbage. Ad denne grund ser vi om natten, at ilderens øjne ved belysning skinner tilbage med den farve deres nethinde har gul, blå , grøn eller andre farve nuancer.
Hvad kan ilderen se
Hvis du skal have visuel opmærksomhed fra din ilder, skal du være sikker på at de visuelle stimuli du bruger, er kraftige nok. Ildere ser flerfarvede ting bedre end ensfarvede. På kort afstand- max op til en halv meter- kan ilderen tydeligt se detaljer. Ilderens nærsyn er skarperere end kattens, men dårligere end gnaverens. Det er vigtigt at ilderen ser godt på korte afstande, da den bl.a komunikerer med andre ildere via kropssprog De "puster " halen op, åbner munden, danser krigsdans osv. Lige foran snuden har ilderen en "blind plet" , hvorfor den bruger sin lugte-og følesans ( knurhår ) mere end synssansen, når der ligger noget lige foran den.
På afstande over ca en halv meter ser ilderen ikke særligt godt. Selvom de ikke kan se detaljer på afstand, kan de dog godt se bevægelser.
Ilderens dybdeopfattelse kan variere meget fra ilder til ilder. De fleste har svært ved og opfatte dybder, mens nogle klarer det ganske udmærket. Ildere som vader direkte ud over kanten på bordet eller på reolen er ikke et sjældent syn. Adfærden kan dog forklares med en manglende dybdeopfattelse. Andre ildere er - som de fleste arter i mårfamilien - frygtelig bange for højder og holder sig derfor fra bordkanten. Jo mere det højre og venstre synsfelt overlapper ( binokulært syn ), jo bedre er afstandsbedømmelsen. Tag i mente at din ilder måske bryder sig om at sidde på din skulder uden nogen støtte !
Ildere ser bedst i tusmørke, hvilket er en arv fra deres vilde forfædre. Det er dette tidspunkt de jager bedst. At de ser bedre i tusmørke er også betinget af pupillens form. Vi mennesker har en rund pupil men ildere har en smal pupil ligesom kattens ligger vertikal. Den smalle pupil forøger deres evne til og se godt i tusmørke. den horisontale form betyder at ilderen bliver tiltrukket af ting som hopper eller bevæger sig op og ned.
Forskning af vilde ildere har vist, at de kan skelne mellem rød og blå, og sandsynligvis se farveren gul og grøn. På dette punkt har evolutionen dog også sat sine spor hos domesticerede ildere. Det siges at synsnerven er reduceret til kun og kunne se den røde farve. Alle andre farver ligger i de grå nuancer. Dette har dog ikke den store betydning, da ildere ikke bruger sin synssans det store og ikke har behov for og skelne farver. Det siges at hunde og katte ser ud til og opfatte gult og blåt bedst, men opfatter grønt og rødt mindre godt.
Blindhed og synsnedsættelser
Det er ikke unormalt merd blinde ildere. De kan miste synet i en tidlig alder p.ga forskellige sygdomme, såsom grå stær eller kræft eller pga medicin. Ildere kan selvfølgelig også miste syntet i en ulykke, som f.eks en vild leg hvor de med kløerne uheldigvis rammer en andens øjne. Heldigvis sker dette dog ike så ofte.
Hos ældre ilder er synet ofte dårligt ligesom hos ældre mennesker. Nogle når og blive helt blinde. Denne form for blindhed skyldes oftest grå stær.
Mange albinoer er skeløjede, hvilket reducerer deres syn.
En ilder med synsnedsættelse syntes ikke at have så store problemer, som man ellers kunne have forventet. Mange ejere opdager det ikke engang. Ildere lærer omgivelserne at kende, og kan hurtigt finde rundt i enkelte rum. De husker simpelthen tingenes placering. Derimod kan det skabe problemer, hvis tingene bliver flyttet rundt, der kommer nye møbler i hjemmet, eller ilderen bliver flyttet til et nyt hjem. Ilderen vil i så fald udforske det nye ved hjælp af knurhår og næse, og på den måde lære og begå sig. Jeg har ydermere læst at holder man flere ilder, vil en ilder uden synsproblemer " danne par " med en dårligt seende ilder, hvorved den ene bliver ført rundt.
Undgå unødvendige øjengener
For at undgå øjenproblemer skal man være opmærksom på støv fra f.eks kattebaker. Det er vigtigt at indholdet ikke støver. En ilder har en meget følsomt åndedrætssystem og de samme ting, som kan genere ilderens lunger, kan genere øjnene. Det gælder blandt andet også træstøv og andet.
Ilderens kropssprog
Ilderen udviser sine følser ogIl humør mm. ved hjælp af dens kropssprog og lyde.Ilderens
Snak
Ildere hører man mest "snakke", hvis den er glad og hygger sig.
Ilderens snak minder meget om når et marsvin snakker/grynter.
Skrig
Din ilder kan afgive, et højt, kort skrig.
Dens skrigeri skyldes hvis den har fået et chok og er blevet bange.
Den vilde ilder bruger dens skrig, til at jage nogen fjender væk hvis den føler sig truet.
Hvæs
Når din ilder hvæser, giver den sig udtryk for at den enten er vred eller rædselsslagen. Ilderens hvæs minder meget om en kat der hvæser.
Hvis din ilder hvæser, er det meget vigtigt du viser den tryghed, det kan du gøre ved at tage deen op og pusse nusse lidt om ilderen indtil den er faldet ned.
Går baglæns
Ilderen bakker tilbage, hvis den ikkee føler sig sikker i en situation.
Det kan ske hvis du går frem imod din ilder og den ikke kan finde ud af hvad der er på vej imod den (ilderen ser jo ikke så godt på længere sigt). Kan dog også være at din ilder ikke lige vil op, hvis den tror at du vil tage den op.
Hopper baglæns på dens alle fire
Ilderen hopper ivrigt frem og tilbage.
IKKE fordi den er hidsig men fordi den vil fortælle dig, "se hvor stor og farlig jeg er -du kan bare passe på ellers skal jeg komme efter dig".
Rejser ryg
Når din ilder rejser ryg, stritter alle hårene på din ilder ud til siderne incl. halen.
Den stiller sig i samme position som en kat gør når den er angst for noget.
Ilderen rejser ryg når den er bange eller sur.
Den stiller sig i angrebs stilling og viser at den er "STOR".
Napper en i foden
Somsagt er næsten alle ildere utrolig legesyge.
Derfor hvis den keder sig, kan den godt nappe lidt i din fod for at fotælle dig "at den altså keder sig lidt og at der snaert skal ske noget". Man kan godt få et chok når den uventet kommer og napper lidt i foden men har man en sok på, gør det ikke nær så ondt. Din ilder ville elske at lege med din fod som hvis det var en anden ilder den legede med.
Ligger sig fladt ned på jorden
Når ilderen ligger sig fladt ned på jorden og udgiver et "suk", betyder det at den keder sig og ikke kan finde på flere lege selv. At ilderen ligger sig ned kan dog også være et udtryk for at den godt ved, det er sin ejer der bestemmer.
I naturen når ilderen ligger sig ned er det for at skjule sig for fjender.
For så snart den ligger helt fladt ned er den ikke så nem at få øje på.
Logre med halen
Det er de færreste af os der holder ildere der har oplevet at vore ilder logre med halen.
Din ilder fortæller, at du skal lade den være i fred.Den kan også gøre det i leg fek hvis der er flere ilder der leger tagfat O.lig..
Når ilderen gør dette i naturen fortæller den fjenderne, "kommer de nærmere så går den til angreb".
Hopper op af dit ben
Hvis din ilder hopper op af dit ben og derefter glider ligeså stille og forsigtigt ned igen, betyder det at den keder sig og at den gerne vil have at du leger med den.
Kan dog også betyde at den gerne vil op og kæle.
|